Mental Health Revolution
Mental Health Revolution er et ambulant, psykoedukativt og pædagogisk tilbud til unge (14-30 år). Vi skræddersyr individuelle tilrettelagte forløb bestående af støttende og psyko-edukative mentorsamtaler, psykoedukative gruppeforløb i mindre grupper, netværksinddragelse samt brobygning til civilsamfundet via støtte og vejledning til uddannelse, praktik eller job.
Vi hjælper kommuner, institutioner og andre organisationer med at støtte unge til trivsel og mental sundhed uanset udfordringer, diagnoser og neurodiversitet.
Følgende elementer indgår i forløbene hos Mental Health Revolution:
Forløbene er ikke på forhånd tidsafgrænsede, og et forløb i MHR er typisk på mellem 2-12 måneder, med et gennemsnit på 8 måneder. Det ugentlige tidsforbrug for den unge er typisk på 2-5 timer om ugen. Vi tilpasser individuelle samtaler, gruppeforløb og netværksinddragelse til den enkelte unge, så hvert forløb er unikt og støtter den unges egen proces mod trivsel og mental sundhed.
De unge vi hjælper har typisk en eller flere af følgende udfordringer:
Sorg / krise
Stress / indre uro
Angst / bekymring / tankemylder
Socialangst
Ensomhed
Skolevægring
Lavt selvværd
Konfliktfyldte og/eller få sociale relationer
Psykosociale udfordringer
Kriminalitet
Misbrug, afhængighed og uhensigtsmæssige vaner
Overvægt
Selvskade og selvmordstanker
Andre psykiatriske diagnoser som f.eks. OCD, PTSD, depression, borderline, bipolar og skizofreni
Spiseforstyrrelser (forudsat at tilstanden ikke er akut livstruende)
Neurodiversitet (ADD, ADHD og autisme)
De unge vi hjælper mistrives socialt og psykisk og har typisk haft en vanskelig opvækst med udfordringer i familie- og skolemæssige sammenhænge.
De er ikke i behandling i psykiatrien, hos psykolog eller modtager anden samtalebaseret hjælp. Det kan være unge, der afventer udredning og behandling i psykiatrien eller som tidligere har modtaget behandling i psykiatrien og som stadig mistrives. Oftest er de unge uden for uddannelse/praktik/job, men vi tager imod alle unge uanset deres situation.
Kognitive udfordringer er ikke en hindring for at kunne opnå trivsel og mental sundhed via MHR, da vores arbejdsform ikke fordrer en bestemt intellektuel kapacitet.
Ønsker du mere information, en udførlig indsatsbeskrivelse eller en henvisningsblanket, så kan du kontakte os her:
Telefon: 41 22 05 22
E-mail:
info@MHRevolution.dk
asta@MHRevolution.dk
amalie@MHRevolution.dk












